Deltagere: Henrik Harder, Peter Bro, Helle Nørgaard, Rune Holst Scherg, Thorkild Ærø, Valinka Suenson, Mary-Ann Knudstrup, Louise Glud, Lars Schmidt Pedersen, Carsten Jahn Hansen, Lisbeth B. Knudsen, Mia Arp Fallov Anja Jørgensen, Gitte Marling, Shelley Smith, Anders Albrechtslund …
Forskningstemaet har fokus på planlægning, udvikling samt brug og brugere af by- og boligområder med udgangspunktet i brugen af "tracking" metoder. Der er stort behov for en strategisk grundforskningsindsats i den ”ny bys” livsrum som kan sammentænke og udvikle nye evidens baserede survey metoder til belysning af forholdet mellem brug af fysiske rum og sociale processer der igen vil kunne medvirke til at forbedre videns grundlaget for den langsigtede udvikling af livsrum, som fremmer livskvalitet. Det er langt fra alle fysiske rum, der værdsættes – eller bruges – af de mennesker de var tiltænkt, f.eks. er der steder i by- og boligområder som undgås, fordi de føles utrygge. I analysen af sammenhænge mellem byens fysiske og sociale rum rettes blikket mod relationer mellem byens struktur, befolkningsgruppers livsstil, bevægelsesmønstre, brug og oplevelse af byen. Temaet kortlægger og begrunder, hvordan rum opleves og anvendes og vil derved bidrage med fremadrettede indsatser, der forbedrer det byggede miljø. Det drejer sig om bedre planlægning og indretning af fx institutioner og arbejdspladser, som fremmer kreativitet og produktivitet, og drejer sig om by- og boligområder og landskab, som forbedrer udfoldelsesmuligheder og livskvalitet. Forskningsfeltets fokus er på de skala uafhængige potentialer og udfordringer som nye survey metoder - primært baseret på den nyeste teknologi: GSM, GPS, RFID mm. - giver, samt disse teknologiers muligheder for at danne baggrund for skabelsen af fremtidens performative byrum, se Temaet ”Bedre livsrum – rum til liv og vækst” (Forsk2015 s. 80 til 82)
Comments