Jeg er ved at udarbejde en oversigt over hvilke ting man skal passe særligt på ved indeklimaet gennem årets gang. Årshjulet indeholder statistik over nedbør, temperaturer og relativ fugtighed gennem de tolv måneder. Klimastatistikkerne er hentet fra DMI og repræsenterer middelværdierne de sidste 30 år.
Vejret udenfor kan være afgørende for indeklimaet, og gamle huse der er bygget i en tid med lavere isoleringskrav er særligt udsat. Det er derfor en stor fordel om man kender sin bolig og på det vis er bedre rustet til at forebygge og foregribe udfordringerne med kolde vintre og fugtige somre.
Tre vigtige punkter: at man er opmærksom på fugtproblemer i kolde kældre under varme sommerdage, undgår store temperaturforskelle mellem boligens enkelte værelser og at man holder et øje med eventuelle kuldebroer i løbet af vinteren.
Comments