Grundet de skybrud der har været i sensommeren, specielt i
hovedstads området, er der mange som har fået vand i kælderen. Dette stammer
ofte fra kloaker som er løbet over, men også nedløbsrør der kan være stoppede,
utætte eller lignende.
Få tjekket hvor vandet kom ind, og få udbedret en eventuel
skade, så det ikke kommer ind igen.
Fugtige kældre er noget skimmelsvamp trives rigtig godt med,
og kan udvikle sig inden for nogle uger, under de rigtig forhold. Derfor er det meget vigtigt
at den oversvømmede kælderen bliver rengjort grundigt - der kan være mange
forskellige ting i kloakvand, som man ikke vil have i sin bolig - og få den
tørret helt ud igen.
Der kan overvejes affugter eller varmeblæser til de våde
mure og gulve. Hold en relativ høj temperatur (min 18 grader C) og sørg for at
den fugtholdige luft bliver skiftet ud, ved jævnligt udluftning med gennemtræk
(2-3 gange om dagen i 5-10 min, ved længere tids udluftning kan der ske en
nedkøling af væggene, hvorfor der skal bruges mere energi på at varme dem op igen.)
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte fagfolk til at rengøre
eller afgøre hvor slem skaden er.
Det kan tage noget tid at få tørret en væg/gulv ordentligt
ud igen. Det er derfor også vigtigt at man holder øje med om der er begyndende
skimmelvækst. Se efter om der kommer nye misfarvninger på væggene og om det lugter
jordslået eller muggent.
Skimmel vokser ved høj luftfugtighed og på organisk
materiale. Specielt opfugtet tapet, træ, pap, papir og støv er guf for
skimmelsvampe. Flyt evt. udsatte ting ud af kælderen ind til den er tør
igen.
Recent Comments