I forbindelse med henvendelserne til skimmel.dk har vi kunne se en udbredt forvirring rundt brugen af betegnelserne mug og skimmelsvamp, hvor nogle hævder at om det er mug man har på tapetet er det ingen fare for helbredet, hvorimod skimmelsvampe kan give helbredsmæssige gener.
Men hvad er mug og hvad er skimmelsvamp?
Er det to forskellige ting, eller er det to betægnelser for det samme?
Mugsvampeordenen er egentlig en samlebetegnelse for flere forskellige slags svampe, hvor skimmelsvampe repræsenterer en mindre, gruppe. Fælles for både mug og skimmelsvampe, er at de vokser ved høj luftfugtighed på overfladerne af organisk materiale, og i modsætning til andre typer svampe, ikke danner frugtlegemer men har ukønnet formering, hvor svampene spredes ved hjælp af sporer.
Svampe er en naturlig del af organiske materialers nedbrydningsproces og bliver fx anvendt i medicin og produktion af madvarer. Mugsvampeordenen der typisk ses på gamle madvarer i forrådnelse, er ofte af slægterne Mucor (brødmug), Rhizopus eller Absidia. Nogle svampetyper er harmløse for os mennesker, men særlige typer svampe, og svampe i store mængder kan være sundhedsfarlig. Skimmelsvampe der vokser i vores boligarealer kan give helbredsmæssige gener og være årsag i at man udvikler astma og allergi. Derfor er det særdeles vigtigt at man undgår denne type mug og forebygger eventuelle fugtbelastninger i bygningen. Da det kan være svært at afgøre hvilken type svamp det er tale om i det enkelte tilfælde, er det bedst at tage sine forbehold.
Comments